Grundejerforeningen Gartnervænget Ry afholder ordinær generalforsamling
onsdag den 16.marts 2016 kl. 20:00
i Sognehuset, Kildebakken, Ry

Dagsorden ifølge § 13 i vedtægterne

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning og foreningens virksomhed i det forløbne år
  3. Orientering fra legepladsudvalg om de igangsatte initiativer
  4. Orientering om prisoverslag på asfaltering og vedligeholdelse af vej
  5. Revideret regnskab til godkendelse.
    Se bilag: Regnskab_2015_Budget_2016_GVRY.pdf
  6. Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent.
    Se bestyrelsens forslag: Regnskab_2015_Budget_2016_GVRY.pdf
  7. Rettidige indkomne forslag fra medlemmerne – ingen forslag modtaget
  8. Bestyrelsens oplæg til drøftelse
    a. Arbejdsdage (Se bilag nedenfor)
    b. Sommerfest (Se bilag nedenfor)
  9. Bestyrelsens oplæg til vedtagelse af vedtægtsjustering
    a. Kommunikationsveje og hjemmesiden (se bilag nedenfor)
  10. Valg af medlemmer til bestyrelsen for 2 år
    Lene GV 18 og Mie GV 21 er på valg. Der ønskes ikke genvalg
  11. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen for 1 år
  12. Valg af revisor og revisorsuppleant
  13. Evt

Bestyrelsen gør opmærksom på, at generalforsamlingen holdes i Sognehuset på Kildebakken, hvor vi selv står for det praktiske.
Vi skal derfor bede jer om, at I lige giver en hånd med ved oprydningen.
Tak


Bilag til punkt 8 a. Oplæg til drøftelse angående arbejdsaftener/ dage

Der har gennem de sidste år været en ringe tilslutning til de planlagte arbejdsdage og arbejdsaftener.
Konsekvensen heraf har været, at vi har set os nødsaget til at købe entreprenører til nogle af de vigtige opgaver.

Det er dyrt og det kan vores økonomi ikke holde til i det lange løb – selv om Heinrich gør en meget stor indsats for området.

Bestyrelsen har flere gange drøftet, hvad der kunne være løsning herpå.
Vores nabo grundejerforeninger benytter sig i stigende grad af at opkræve et beløb fra de grundejere, som ikke deltager i det fælles arbejde for området.
I 2016 vil vi se hvordan det spænder af. Skulle det vise sig, at der stadig er manglende opbakning, vil punktet om betaling blive fremsendt på næste generalforsamling.

Bestyrelsen ønsker, at Generalforsamlingen drøfter hvilke initiativer der kan iværksættes for at få større opbakning til de fælles arbejdsarrangementer.
Bestyrelsen ønsker ligeledes en tilkendegivelse af, om opkrævning fra grundejerne, hvis der ikke ydes et stykke arbejde, kunne være en mulighed, eller om kontingentforhøjelse generelt skal drøftes.


Bilag til punkt 8 b. Oplæg fra bestyrelsen til drøftelse angående sommerfest

Bestyrelsen har flere gange drøftet den manglende og ringe tilslutning til sommerfesten.
I 2015 måtte den aflyses på grund af manglende tilslutning.
Det er bestyrelsens ønske, at der iværksættes initiativer, som styrker sammenholdet blandt både børn og voksne.
Den gensidige glæde der kan opstå, når mange generationer mødes på tværs, er betydningsfuld for, at alle i Gartnervænget har et kendskab til hinanden og eventuelt kan bruge hinanden som netværk.

Bestyrelsen forslag kunne være:

  • at der i 2016 forsøges med organiseret opstilling af boder om eftermiddagen, hvor grundejerne og deres børn kan sælge aflagte effekter, måske lidt hobbyarbejde samt kaffe og kager.
  • at der bliver arrangeret bankospil om eftermiddagen. Gevinster kan være donationer eller lign.
  • at der kan entreres med et teater for børn eller lignede.
  • At aftenfesten afholdes fra kl 17:00 og er for både børn og voksne. Som hidtil vil der være fælles tag-selv-bord og drikkevarer.
  • Underholdning men hvad

Bestyrelsen vil i 2016 udsende tilmeldingsskemaer til sommerfest arrangementet – uanset hvordan det vedtages planlagt på Generalforsamlingen.

Forslagene sendes til drøftelse på generalforsamlingen og efterfølgende til vedtagelse.


Bilag til 9 a. Forslag af tilføjelse til vedtægterne

I disse teknologiske tider er det almindeligt, at man som almindelig borger holder sig orienteret via sociale medier og forskellige hjemmesider.

Bestyrelsen foreslår, at al kommunikation fra bestyrelsen og til de øvrige grundejere foregår via hjemmesiden www.gvry.dk.
Ligeledes kan den enkelte grundejer få opslag på hjemmesiden ved henvendelse til et bestyrelsesmedlem.

Såfremt grundejerne ønsker at kontakte bestyrelsen, skal dette ske via kontaktformularen på hjemmesiden.
Når der afsendes en anmodning fra grundejerne, vil bestyrelsesformanden straks få besked herom, og kan svare tilbage.

Bestyrelsen ønsker, at der i vedtægterne indskrives, at

§ 3
Foreningens hjemsted er Ry under Skanderborg Ret, der er foreningens værneting.
Ændres til:
Foreningens værneting er Retten i Horsens.
Begrundelse:
Der er ikke længere ret i Skanderborg
$12 andet afsnit:
Medlemmerne indkaldes af bestyrelsen ved skriftlig meddelelse til hvert enkelt medlem under den i medlemsprotokollen anførte adresse med mindst 1 måneds varsel og med angivelse af sted og tid for generalforsamlingens afholdelse.
Ændres til :
Medlemmerne indkaldes af bestyrelsen ved indkaldelse via grundejerforeningens hjemmeside, samt opsættes i papirformat i opslagskassen med mindst 1 måneds varsel og med angivelse af sted og tid for generalforsamlingens afholdelse. Alternativt ved skriftlig omdeling.
Begrundelse:
Der er således mulighed for begge dele, hvis hjemmesiden af en eller anden grund er nede, ikke vedligeholdt, eller andet
§ 12 tredie afsnit:
Indkaldelse udsendes senest 1 uge før generalforsamling.
Ændres til:
Indkaldelse med detaljerede oplysninger opslåes ligeledes på hjemmesiden senest en uge før generalforsamlingen. Alternativt ved skriftlig omdeling.

Forslaget fremsendes til vedtagelse på generalforsamlingen.