Kære alle beboere på Gartnervænget,
Vi har i bestyrelsen taget beslutning om at udskyde den kommende arbejdsdag og sommerfest til lørdag den 14. september.
Dette har vi besluttet, da der på den oprindelige dato 31. august er et heldagsarrangement i Ry, som potentielt vil være et større trækplaster for både børn og voksne.
Vi håber på størst mulig opbakning og deltagelse til Gartnervængets arbejdsdag og sommerfest, da vi har tradition for at have en virkelig hyggelig dag og aften.

 

Lørdag den 14. september mødes vi til morgenmad ved Tingstedet/skuret klokken 10.
Grundejerforeningen er vært med morgenbrød og koldt at drikke.
Medbring selv kaffe og service til eget forbrug.
Klokken 16 vil der være skattejagt for vejens børn.
Klokken 17.30 skåler vi sommerfesten i gang i teltet på boldbanen.
Til sommerfesten bedes hver husstand medbringe én ret til fælles ta’ selv bord, drikkevarer og service til eget forbrug samt stole (der opsættes telt og borde som del af arbejdsdagen).
Der er hverken tilmelding til arbejdsdag eller sommerfesten.
Vel mødt og med håb om en rigtig dejlig dag / Bestyrelsen